.jpg) |
DK Lille
Musse Ragdoll |
 |
Hej, mit navn er Camilla, og jeg bor sammen
med min mand Brian og vores 2 dejlige børn, Monique og Simon
på en nedlagt gård på Lolland.
Vi er et lille stueopdræt, hvor vi lægger
vægt på, at kattene er en del af familien og at de får lov til
at være overalt i huset sammen med os.
Mine planer og ønsker for fremtiden er, at
jeg gerne vil opdrætte racetypiske Ragdolls, med et sundt
heldbred, flotte farver og temperamentet helt i top. Vi har
mulighed for at lave alle farver og mønstre.
Alle katte
bliver vaccineret imod kattesyge, katteinfluenza og chlamydia.
Derudover bliver de selvfølgelig dyrlægeundersøgt minimum 1 gang
årligt. Desuden er
alle linjer DNA-testet - med gode resultater - for både HCM og
PKD.
Vi lægger vægt på at kattene lever så harmonisk og stressfrit
som muligt. For at opfylde lidt af kattenes behov for at komme
ud, har vi lavet overdækket løbegård, så de også får mulighed
for at nyde den friske luft engang imellem.
Alle katte har et
utroligt dejligt temperament. De er alle kælne ud over det sædvanlige og
finder sig stort set i hvad som helst. De vil gerne være med i alle
hverdagens gøremål - også selvom de ikke altid er til den store hjælp

Jeg har haft et hav af forskellige dyr igennem hele min
opvækst, og tanken om et liv uden dyr, er helt utænkelig. I mit barndomshjem har
vi altid haft katte - ikke nogle flotte og fine racekatte, men ganske
almindelige huskatte og de har alle været skønne og kælne, og har givet
familien mange glæder.
Jeg har
valgt at kaste min kærlighed på de skønne Ragdoll katte, da jeg med dem,
får det hele i én samlet pakke: det skønne temperament, de flotteste blå
øjne, den flot afgrænsede maske, en dejlig stor kat og en lækker
semilang pels, som er nem at holde.
Derudover har vi også et par ponyer
og et par undulater - det kan jo være
svært at sige nej..

|